Tv: Mand skudt med jagtgevær

En 47-årig mand fra Fredericia er torsdag morgen fortsat i kritisk tilstand, efter at han onsdag aften blev ramt af et skud fra et haglgevær. Det oplyser Sydøstjyllands Politi.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

– Vi leder i øjeblikket efter en mand, som vi tror har skudt ham. Men vi ved endnu ikke, om det var et vådeskud eller et bevidst skud, siger vagtchef Kristian Juliussen til Ritzau.

Politiet oplyser, at manden, der ledes efter, ikke er kendt af politiet for alvorlig kriminalitet.

Den 47-årige mand blev ramt i maven ved episoden, der fandt sted i en lejlighed på Falkevej i Fredericia og blev anmeldt klokken 18.27.

Der var natten til torsdag ikke oplysninger om, hvorvidt personen, der affyrede geværet, har tilladelse til våbnet.

/ritzau/