Indkøbscenter afspærret efter røveri

Midt- og Vestsjællands Politi har søndag aften anholdt en formodet gerningsmand, efter at der tidligere på aftenen blev begået et røveri mod Netto i Asnæs Centret.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre
Det oplyser René Søe Pedersen, vagtchef hos Midt- og Vestsjælland Politi, til Ritzau.

Den anholdte formodes ifølge politiet at være en af to maskerede unge gerningsmænd, der truede en ansat i Netto-butikken med kniv og fik udleveret et mindre beløb.

Politiet søger fortsat efter den anden gerningsmand.

Politiet er talstærkt til stede i Asnæs med indsatsleder, hunde, beredskabspatruljer og efterforskningshjælp fra lokalpolitiet.

Politiet opfordrer vidner til røveriet, eller personer, som har oplevet mistænkelige forhold i nærheden af gerningsstedet umiddelbart før eller efter røveriet, om at ringe 114.

/ritzau/