Politiet fik anmeldelsen om branden klokken 02.26. Kort efter kunne politiet konstatere, at branden var påsat.
– Ret hurtigt konstaterede vi, at branden var påsat. Men vi har ingen anelse om et motiv, siger vagtchef Søren Østervig fra Sydsjællands og Lolland-Falster Politi til Ritzau.
Det ældre ægtepar blev kørt på hospitalet til observation for røgforgiftning. Politiet indledte tekniske undersøgelser på stedet og afsøgte området med hunde.