Tyskland øger grænsekontrollen efter skudepisode

Efter skudattentatet i København har det tyske forbundspoliti forstærket kontrollen ved den dansk-tyske grænse, ligesom svensk politi har gjort det ved Øresundsbroens betalingsanlæg ved Lernacken og de første skånske jernbanestationer efter broen.

Like localeyes.dk på Facebook

Tysk politi er begyndt at overvåge trafikken ved grænseovergangene i Flensburg-området, siger en pressetalsmand hos politiet til nyhedsbureauet dpa. Grænserne mellem Danmark og Tyskland forbliver dog åbne.

LÆS OGSÅ: Terror i København: Politiets teknikere undersøger gerningsstedet
LÆS OGSÅ: Eftersøgning efter terrorist: Stort område afspærret af politiet
Ifølge dpa’s oplysninger begyndte politiet lørdag aften at sende ekstra styrker til området. Muligvis vil der blive etableret faste kontrolposter.

Det er Politiets Efterretningstjeneste, der har bedt det tyske forbundspoliti om at øge håndhævelsen og eftersøgningsforanstaltninger i grænseområdet.

/ritzau/dpa