Man skal dog undgå at opholde sig i røgen, særligt hvis man mærker en lugt af rådden fisk eller hvidløg.
Københavns Vestegns Politi skriver følgende i en pressemeddelelse:
Fredag eftermiddag har et uheld på pelsvirksomheden Kopenhagen Fur, Langagervej 60 i Glostrup medført et røggas-udslip.
Politi og brandvæsen assisteret af Kemisk beredskab er på stedet og politiet har afspærret virksomheden. 4 ansatte er blevet udsat for røggassen og er kørt til kontrol på hospitalet.
Røggassen driver mod øst og er aftagende og ikke til fare for omkringboende eller andre personer i området. Man skal dog undgå at opholde sig i røgen, særligt hvis man mærker en lugt af rådden fisk eller hvidløg.
Kemisk Beredskab har nu fortaget målinger både på og uden for Kopenhagen Fur. Der er ikke fundet sundhedsskadelige stoffer uden for virksomheden. Afspærringen af virksomheden opretholdes dog fortsat.