Fyrværkeri muligvis årsag til brand i sommerhus

En carport med et lille værksted udbrændte natten til lørdag på Stokkevangen i Rågeleje, Nordsjælland. Brandårsagen er pt. ukendt, men der blev kort forinden afskudt en del fyrværkeri i området.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Fredag aften kl. 23.58 indløb der alarm til 112 om en kraftig brand i et sommerhus på Stokkevangen, hele slukningstoget fra Gilleleje afgik, herunder begge tankvogne.

På stedet brændte en bygning voldsomt, det viste sig dog ‘kun’ at være en større carport med et tilhørende værkstedsrum der var ild i og ikke et sommerhus.

Branden kunne dog ses et godt stykke væk, idet bygningen var overtændt og store flammer stod op mod nattehimlen.

Årsagen til branden er endnu ukendt. Huset havde stået tomt i ca. tre uger, og umiddelbart var der intet der skulle kunne selvantænde på stedet.

Kort før branden blev opdaget havde der været en del afskydning af fyrværkeri i området.