Kraftig brand raserer lejlighed på gård

En helt ny lejlighed på første sal af en trelænget gård blev kraftig skadet af brand søndag aften på Dønnevældevej i Græsted i Nordsjælland.

Brandvæsnet blev kl. 21.15 sendt af sted til en brand på en gård på Dønnevældevej, her var der kraftig ild i en nyindrettet lejlighed på stedet.

Flammerne kunne ses på lang afstand, og ifølge en nabo til den brændende ejendom skulle der være tale om brand i en lejlighed som stort set lige er blevet færdig og gjort klar til indflytning.

Brandårsagen er fortsat ukendt.