Opgør: Skud affyret mod bil på Nørrebro

Politiet har onsdag aften afspærret Tagensvej, men de vil ikke oplyse hvorfor. En bil er kørt ind i en væg og der ligger en økse på forsædet. Ifølge BT er der også blevet affyret skud.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Vidner har til bt.dk fortalt, at mindst ét skud er blevet affyret mod en bil.

Desuden skulle en bil være kørt op på en cykelsti på Tagensvej, så cyklisterne måtte springe for livet.

Bilen bragede ind i en mur overfor Hamletsgade, hvorefter fem maskerede mænd flygtede til fods, skriver bt.dk.

Københavns Politi vil ved 18.45-tiden intet oplyse.

– Du må ringe senere, lyder det kortfattet fra vagtchef Lars Westerweel til Ritzau.

/ritzau/