34-årig fængslet: Sigtet for at stjæle 108.000 kroner fra pengetransport


Arkivfoto


En 34-årig mand er onsdag blevet varetægtsfængslet i 20 dage for et tyveri fra en pengetransport i København.

Like localeyes.dk på Facebook

Forbrydelsen skal ifølge politiets sigtelse være begået i forening med to endnu ukendte medgerningsmænd.

Personerne slap ifølge politiet af sted med en pengebeholder indeholdende 108.000 kroner, da tyveriet fandt sted mandag klokken 11.23.

Manden nægter sig skyldig, men en dommer i København mente altså, at beviserne var gode nok til en varetægtsfængsling i foreløbigt 20 dage.

/ritzau/