Tv: Skyderi på Nørrebro

Politiet har torsdag aften fået en anmeldelse om skyderi i den nordvestlige del af København. Ingen meldes ramt eller såret, oplyser vagtchef Jens Christiansen til Ritzau.

Like localeyes.dk på Facebook

Skyderiet fandt sted på Frederiksborgvej i det nordvestlige København, hvor politiet efterfølgende har spærret vejen mellem Tuborgvej og Glasvej.

– Vi fik et par anmeldelser om nogen, der havde hørt skud, og nu har vi så afspærret området.

Politiet fandt flere patronhylster på gaden.


Betjent samler patronhylster op fra gaden

– Der er en enkelt bil, der er set køre fra stedet. Men om den har haft noget at gøre med skyderiet, kan vi ikke sige noget om, siger Jens Christiansen.

Vagtchefen fortæller, at politiet endnu ikke har en mistanke om, hvorvidt skuddene kan have været banderelateret.

– Vi har ikke talt med nogen vidner i området endnu, så vi ved ikke hvem, der står bag, og hvorfor. Og vi skal også lige finde ud af, om der overhovedet har været nogen tilstede, som kan fortælle os noget, siger Jens Christiansen.


Betjent undersøger husfacade for skudhuller

Politiet er torsdag aften fortsat i området og undersøger sagen nærmere. Det foregår blandt andet med hunde, ligesom der foretages tekniske undersøgelser.

/ritzau/