Københavns Politi har været ude ved flyet og tale med demonstranterne, men har forladt stedet igen, oplyser James Keiwe, som vicepolitiinspektør i Københavns Politi.
– Vi tager selvfølgelig anmeldelsen alvorligt, men Københavns Politi ønsker ikke at blive part i en arbejdskonflikt.
– Vi har haft kontakt med de omkring 50 personer, som står ved flyet, og har bedt dem om at overveje at forlade stedet og løse konflikten på en anden måde. Det ville de tænke over. Vi er meget rummelige og tålmodige i Københavns Politi, så det skal de have tid til.
Flyet fra det irske lavprisselskab skulle være lettet klokken 15:30, men kort efter klokken 17:30 var flyet endnu ikke kommet på vingerne.
Ifølge Københavns Lufthavne tilkaldte Ryanairs pilot politiet for at få fjernet demonstranterne.
/ritzau/