DFer: Udlændinge sviner på Amager Fælled

Det er et tilbagevendende problem, at udlændinge slår lejr på Amager Fælled ved sommertid. Ofte medfører det et gevaldigt svineri med efterladt affald i den ellers følsomme natur. Jens Vornøe, som er folketingskandidat for Dansk Folkeparti mener, at der skal gøres noget ved problemet og den megen affald.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

For få dage siden delte Jens Vornøe nogle billeder på Facebook, og det medførte en del debat i aviser og radio. Billederne viser et svineri , hvor blandt andet telte og madrasser flyder i naturen. Hans opslag på Facebook har indtil nu blevet set 54.000 gange.


Flere steder lå der affald fra de udenlandske campister. Foto fra Jens Vornøes Facebook-side

Local Eyes tog med Jens Vornøe ud på Amager Fælled for at se eksemplerne på affald, som er blevet smidt i naturen.

– Man bliver enormt ked af at opleve det svineri. Man kan heller ikke lade være med, at tænke på de skæbner som selvfølgelig er bagved. Men jeg må som politiker sige, at det her er noget svineri, siger Jens Vorsøe.

Politikeren og vores fotograf fandt hurtigt flere steder hvor affaldet lå i bunker. Der var mange tegn på, at der var folk, som havde slået lejr. Et sted var der efterladt madvarer og liggeunderlag.


Affald over det hele. Der var tydelige tegn på, at flere personer havde camperet på Amager Fælled

– Jeg accepterer ikke, at udlændinge flytter ud og bor i vores faciliteter i sommermånederne. Og bruger faciliteterne og forurener det, siger Jens Vornøe.


Det meget affald udgør et problem for naturen og ikke mindst dem som færdes på Amager Fælled

Affaldet var ikke det eneste som der blev fundet. Flere steder lå der elektronik, fx dele til computere og mobiltelefoner. Meget tydede på, at det kunne være tyvegods. På en telefon var der et logo fra DR.

– Jeg er mega rasende. Jeg kan ikke acceptere det her. Det bliver nød til at slutte nu. Vi må til at få ryddet op herude, siger Jens Vornøe.


Meget tyder på, at ‘campisterne’ også har efterladt tyvegods. Der var efterladt flere computerdele og telefoner. En af telefonerne havde et logo fra DR.