Efterspil i Kamilla-drabet: Mand opsøgt og truet

To mænd med forbindelse til den 21-årige Kamilla Hantusch, der blev dræbt i juli, er blevet anholdt af politiet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

De to sigtes for at have opsøgt og truet en 33-årig mand i Padborg, oplyser politiet i en pressemeddelelse tirsdag.

LÆS OGSÅ: Tv: Her blev Kamilla fundet død

Overfaldet og forsøget på den grove vold skete sent mandag aften. Men den 33-årige stak af og fik alarmeret politiet.

LÆS OGSÅ: Kamilla-drabet: Her bliver liget båret væk

De to anholdte i sagen er henholdsvis 43 og 23 år. Politiet finder sagen så alvorlig, at en anklager tirsdag vil kræve begge varetægtsfængslet.

Spørgsmålet vil blive afgjort af en dommer i Sønderborg tirsdag eftermiddag.

LÆS OGSÅ: Kamillas mor og datter bragt i sikkerhed efter drab

I første omgang har politiet ingen yderligere informationer om motivet til overfaldet. Men man nævner, at de to har relation til Kamila Hantusch.

Hun forsvandt 19. juli i Padborg.

Politiet fik mistanke om, at der kunne være sket en forbrydelse, og en stor eftersøgning blev iværksat.

Med hunde og helikopter blev store områder gennemsøgt, men først 30. juli blev liget af kvinden fundet i Kliplev.

Kvindens tidligere kæreste, en mand på 24 år, blev dagen efter fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet for drabet.

/ritzau/