Flere personer anholdt efter skyderi på Amager

Københavns Politi modtog ved 20-tiden en anmeldelse om, at der er afgivet adskillige skud mod en bil på Amager på hjørnet mellem Greisvej og Kastrupvej.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Det er en 23-årig mand, der kørte bilen. Han er i forvejen kendt af politiet og sidder torsdag aften til afhøring hos politiet, oplyser vagtchef Michael Andersen, Københavns Politi.

I forbindelse med skudepisoden har vi anholdt syv personer, som vi har løbet op, siger vagtchefen, som ikke vil udtale sig yderligere om, hvorfor de syv er anholdt.

På Amagerbrogade holder der en bil med et skudhul i kølerhjelmen.