Brand i hus ved Silkeborg

Natten til søndag klokken 02.16 blev Silkeborg Brand og Redning kaldt til ild i villa på Lemming Brovej 26 i Lemming mellem Silkeborg og Kjellerup.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Ved brandvæsnets ankomst var huset totalt overtændt, og politi og brandfolk kunne kun forhindre, at branden bredte sig til et tilgrænsende skovområde.

Huset har stået tomt i en periode, men er ifølge vidner på stedet netop blev solgt for 1 måned siden.

Politiet skal nu i gang med brandtekniske undersøgelser på stedet.

Da huset stod ubeboet hen og havde lukket for alt strøm, er det nærliggende, at mistænke branden for at være påsat.