Politiet efterlyser 28-årig bortgået mand


Syd- og Sønderjyllands Politi beder borgerne om hjælp til at finde en 28-årig mand, som siden søndag den 15. juni har været forsvundet fra sit hjem.

Like localeyes.dk på Facebook

Det drejer sig om Rafal Wróbel fra Polen. Han bor sammen med sin familie på Industrivej i Bække. Her fra forsvandt han søndag den 15. juni ved 15-tiden, mens hans ægtefælle var borte fra hjemmet.

Han er tilsyneladende gået uden at have taget hverken penge eller mobiltelefon med. Politiet har med hunde søgt i nærområdet uden resultat, og heller ikke afhøringer af familie og venner har kunnet give noget spor af, hvor han befinder sig.

Rafal Wróbel beskrives som:

174 cm høj og almindelig af kropsbygning
Kort brunt hår
Taler lidt dansk
Da han sidst blev set, var han iført hvid T-shirt med Adidas logo, røde shorts og sportssandaler.
Hvis du mener at vide noget om Rafal Wróbels færden, bedes ud ringe til lokalpolitiet i Vejen på telefon 114.