Fandt cannabis i vikingegrav


Skulle vikingerne ryge sig skæve i efterlivet?

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Oseberg-højen i Norge er den største vikingegrav som nogensinde er gravet ud. Den indeholdt to kvinder som var begravet i et vikingeskib. Med sig i graven havde kvinderne 15 heste, en stridsvogn, syv senge, flere vævede gobeliner og en læderpung med cannabis.

Kvinderne havde alle tingene med sig i graven for, at bruge det i efterlivet efter døden. Om det var meningen at kvinderne skulle ryge sig skæve i efterlivet – ved eksperterne ikke med sikkerhed.

Men det er velkendt at vikingerne kendte meget til naturmedicin. Derfor er det også naturligt, at antage, at de brugte cannabis til at dulme smerter. Det blev også brugt til rituelle ceremonier, så vikingerne kunne møde guderne.

Vikingekvinderne fra Oseberg-højen havde også en spand æbler med. Æblerne var så velbevaret i muldjorden, at de stadigvæk var røde. Historien melder desværre ikke noget om hvorvidt, læderpungen med cannabis også er så velbevaret, at det ville kunne ryges i dag.