Fortovet forsvandt pludselig: Kvinde sad fast i mudderhul

En kvinde sad tirsdag aften fast i et mudderhul på gaden i Hvidovre.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Kvinden kom gående ad Hvidovrevej og skulle over krydset ved Arnold Nielsens boulevard. Bedst som hun stod der forsvandt fortovet pludselig under hende.

Hun sank ned i et mudderhul til livet og kunne ikke komme op af sig selv.

Kvinden fik ringet efter hjælp og kort tid efter kom brandvæsnet og fik med nøje besvær hevet kvinden op igen.

Hun blev kørt til Hvidovre hospital for behandling af skader hun pådrog sig – men hun er uden for livsfare.

Muligvis var der sprunget et vandrør under fortorvet, som fik jord og grus til at virke som kviksand.