14-årig overfaldt fire kvinder på denne skovsti

Fredag morgen anholdt politiet på Fyn en 14-årig dreng for flere tilfælde af blufærdighedskrænkelser. Det var på en skovsti i Ålykkeskoven i Odense, hvor den 14-årig havde overfaldt fire ofre, som alle var modne kvinder mellem 30 og 78 år gamle.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Fredag morgen modtog politiet et opkald fra en af de forurettede kvinder. Hun havde netop genkendt gerningsmanden, der kom kørende på cykel på Middelfartvej i Odense.

Efter en grundig eftersøgning i området fandt politiet den formodede 14-årige gerningsmand på en skole i lokalområdet. Han blev derefter tilbageholdt i sagen. Hans signalementet svarer til gerningsmanden bag de fire forhold. Drengen er blevet afhørt, men nægter ethvert kendskab til sagerne. Politiet er gået i gang med at undersøge, om den tilbageholdte dreng er gerningsmand til alle forholdene.

De fire forhold som den 14-årig dreng er sigtet for er:
Fredag 30. maj kl. 1930 blev en 78-årig kvinde antastet af en dreng, der spurgte til klokken og tog kvinden på bagdelen flere gange.

Lørdag 31. maj kl. 1130 blev en 41-årig kvinde befølt på brystet af en dreng, der cyklede forbi hende.

Onsdag 4. juni kl. 1600 blev en 51-årig kvinde antastet af en dreng på cykel, der råbte efter hende, mens han lod som om, han skulle lade sit vand.

Samme dag kl. 1630 blev en 38-årig kvinde befølt på bagdelen af cyklende dreng.

 -Vi håber, at tilbageholdelsen og afhøringen af den 14-årige dreng nu har sat en stopper for krænkelserne, så det forhåbentlig er trygt at færdes i området igen. Det har været en meget ubehagelig oplevelse for de kvinder, det er gået ud over, siger politikommissær Michael Lichtenstein.