Politiet om hash-bagmænd – vi har fanget en hammerhaj


Arkivfoto


Task Force Pusherstreet, Københavns Politi, mener at have anholdt bagmænd i den helt store kaliber til leverancer af hash til blandt andet Pusherstreet.

LÆS OGSÅ: 80 anholdte i kæmpe politiaktion mod hashmarked

Vi taler nogle gange om store og små fisk. Her mener vi at have fået en hammer-haj i nettet. Der er efter vores vurdering tale om nogle af de store bagmænd, som blandt andet står bag leverancer til de organiserede kriminelle i Pusherstreet, siger vicepolitiinspektør Torben Svarrer, leder af Task Force Pusherstreet, Københavns Politi.

LÆS OGSÅ: Mange anholdte under hashrazzia på Nørrebro

Tirsdag den 13. maj 2014 kl. ca. 16.40 foretog Task Force Pusherstreet, Københavns Politi, anholdelse af en 65-årig hollandsk kvinde og to herboende mænd på henholdsvis 40 og 48 år. Begge mænd har marokkansk baggrund. Det er sket i en sag, der omhandler en international organisation, som er mistænkt for kontinuerligt at have indsmuglet ikke under fem tons hash fra Holland til Danmark. Ved anholdelse af kvinden fandt politiet gemt i hendes bil et beløb i euro svarende til ca. 7 millioner danske kroner.

LÆS OGSÅ: Politiet købte hash på Christiania

Vi har haft en intensiv efterforskning siden november 2013. Vi har haft fokus på personer, som her i Danmark har forestået indsamling af penge til betaling for hash, der blandt andre steder er solgt i Pusherstreet. Vi mener at have afdækket, at der er indsamlet mere end 110 millioner kroner, ligesom efterforskningsforløbet har resulteret i to større beslag af hash her i Danmark, siger Torben Svarrer.

LÆS OGSÅ: Otte mænd anholdt i sag om tre ton hash

Han oplyser, at efterforskningen er sket i samarbejde med flere udenlandske myndigheder, herunder hollandsk Politi. Tirsdag var polititjenestemænd fra Task Force Pusherstreet således i Holland, hvor de bistod hollandsk politi, der foretog anholdelse af en formodet bagmand – ligeledes af marokkansk oprindelse.

Like localeyes.dk på Facebook

Ved ransagningen i Holland blev der fundet i omegnen af ét ton hash og et meget stort pengebeløb.

Der er i øjeblikket grundlovsforhør i Dommervagten. Anklageren har begæret lukkede døre.

/Foto fra politiet via Twitter/