Arkivfoto
Flere skud blev tidligt tirsdag morgen affyret mod en stuelejlighed i Aarhusforstaden Brabrand. Ingen kom noget til, oplyser Østjyllands Politi.
Politiet modtog en anmeldelse om skyderi mod en adresse på Gudrunsvej i Brabrand klokken 04.30.
Området blev afspærret og en foreløbig undersøgelse viste, at der var skudt flere gange mod en lejlighed i stueetagen.
Politiet kan på nuværende tidspunkt ikke udtale sig om baggrunden for skyderiet, men er p.t. i gang med flere undersøgelser og forhøringer i området, oplyser politikommissær Thomas Hinge.
/ritzau/ Tekst leveret af Nyhedsbureauet Newspaq