Konflikten i Syren er måske nået til Skanderborg: Skud mod hus


Arkivfoto


Et skyderi i Skanderborg onsdag aften har ifølge politiet formentlig baggrund i konflikten i Syrien.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Politiet modtog klokken 09 torsdag morgen en anmeldelse om, at der klokken 23 onsdag aften var blevet skudt mod et hus på Oddervej i Skanderborg, oplyser en meget fåmælt leder af lokalpolitiet i Skanderborg, Andreas Bryld Hansen, til Ritzau.

LÆS OGSÅ: Video opfordrer til drab på kendte danskere
– En beboer i huset er tidligere fejlagtigt blev identificeret som en blogger, der støtter Syriens præsident Bashar al-Assad, siger Andreas Bryld Hansen, der understreger at beboeren intet har med den pågældende blog at gøre.

LÆS OGSÅ: Video opfordrer til drab på kendte danskere
Misforståelsen har ført til, at manden har fået flere hadefulde opkald på telefonen, og onsdag aften gik nogen altså skridtet videre og skød mod mandens hus. Ingen kom til skade ved skyderiet.

Andreas Bryld Hansen holder kortene tæt til kroppen i sagen og vil ikke oplyse yderligere om skudepisoden.

LÆS OGSÅ: PET: Mindst syv danskere er dræbt under kampe i Syrien
Han vil således hverken sige noget om, hvilket våben, der blev brugt, eller hvor mange skud, der blev affyret. Han ønsker heller ikke at sige, om politiet har fundet skudhuller på huset.

– Det vigtigste for os er mandens sikkerhed. Han har intet med den pågældende blog at gøre, understreger lederen af lokalpolitiet og tilføjer, at bloggeren ikke er blevet identificeret.

– Vores næste skridt er at samle op på forskellige afhøringer og tekniske undersøgelser, siger han.

/ritzau/

Leveret af Nyhedsbureauet Newspaq