Tyve kørte med seddelautomat


Arkivfoto


Ukendte gerningsmænd har i løbet af natten til torsdag væltet betalingsautomaten på Uno-X på Lysholm Alle i Haslev.

Like localeyes.dk på Facebook

Politiet fik anmeldelsen fra et vidne klokken 1.49. Vidnet havde set tre hætteklædte personer i en hvid varebil – måske en Peugeot Partner eller Berlingo – vædre seddelautomaten og køre fra tanken med automaten.

Spor fra bilen førte hen til lyskrydset og mod syd, og politiet hører gerne fra evt. vidner, der har oplysninger til sagen.