Bus fuld af skolebørn brød i brand kun få hundrede meter fra skolen


Onsdag morgen gik der ild i en bus fuld af skolebørn, chaufføren fik lynhurtigt alle børnene ud af bussen og væk fra flammer og giftig røg.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Branden skete onsdag morgen 07:39 på Virklundvej i Silkeborg, bare 300-400 meter fra endestationen, Virklund Skole.

Ilden opstod i bussens motor og spredte sig til bussens passagerkabine.

Chaufføren handlede hurtigt og fik alle skolebørnene ud af bussen og i sikkerhed. Samtidig alarmerede han brandvæsnet, men selvom de var hurtigt var fremme på stedet, stod bussen ikke til at redde.

– De mange plast- og stofmaterialer i bussen gav kraftig næring til ilden. Det lykkedes at begrænse flammerne til den bageste del af bussen, men bussen er totalskadet, siger Viceberedskabschef Per Jensen fra Brand og Redning i Silkeborg, der også roser chaufføren for hurtigt at have fået børnene i sikkerhed, da han opdagede branden.

Eleverne gik selv det sidste stykke vej til Virklund Skole – en oplevelse rigere, og heldigvis alle uskadte.