Ny påsat brand i Korsør

Natten til tirsdag blev brandvæsnet kaldt ud til ild i en bygning på Møllevangen i Korsør.

Da brandfolkene kom frem var der klare flammer fra bygningen. De fik hurtigt slukket ilden inden den fik rigtig fat i bygningen.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Inden for det sidste stykke tid har der været flere påsatte brande i området. Natten til den 21. april var der også brand på Møllevangen. Her gik det ud over en industribygning, og politiet konkluderede efter få dage, at branden med stor sandsynlighed var påsat.

Natten til mandag den 10. marts var det en lejlighed på Møllevangen, det gik ud over. Her blev der sat ild til hjemmet, og en kat måtte reddes ud. Heldigvis kom ingen personer til skade.

En 50-årig man er siden blevet dømt for ildspåsættelsen her. Hans ekskæreste boede i lejligheden, men var dog ikke hjemme. Han satte ild til ved at smide antændte papirkugler ind ad vinduet.

Politiets teknikere skal nu afgøre om det nu også var en påsat brand i nat.