– Det er en 69-årig mand, som ringer ind og fortæller, at han har skudt sin søn, fortæller politiets vagtchef, Steffen Østergaard, til Ritzau.
Den 69-årige sagde i forbindelse med anmeldelsen til politiet, at han ville gå udenfor og afvente politiets ankomst. Det gjorde han, og han blev anholdt.
Like localeyes.dk på Facebook– Sønnen blev erklæret død cirka klokken kvart i ni af en ambulancelæge, fortæller Steffen Østergaard.
Politiet kender endnu ikke noget nærmere til motivet bag drabet. Ifølge pressekoordinator Henrik Suhr er den afdøde en 45-årig mand fra Hørsholm. Den 69-årige mand er fra Holte.
Området på Grøndalsvej i Birkerød, hvor drabet er foregået, er afspærret, mens politiets teknikere arbejder på at sikre spor på og omkring gerningsstedet.
Drabet er ifølge Henrik Suhr sket på autoværkstedet De Silva Auto på Grøndalsvej 14.
Senere mandag vil den 69-årige blive stillet for en dommer med krav om varetægtsfængsling. Det sker klokken 15 ved Retten i Lyngby.
/ritzau/ Tekst leveret af Nyhedsbureauet Newspaq