Arkivfoto
En formodet bagmand i det københavnske hashmiljø bliver fredag stillet for en dommer med krav om varetægtsfængsling.
Den 49-årige mand blev anholdt torsdag i sidste uge under den store politiaktion mod hashmarked på Christiania.
– Vi har i små to måneder foretaget efterforskningen mod en leverandør af hash. Og vi vidste, at der skulle ankomme en lastbil til Dragør, fortæller politikommissær Steffen Thaaning Steffensen til Ritzau.
Lastbilen kørte til en bygning i Dragør, og her kunne politiet se, at der blev læsset noget ud fra bilens bagende. Det viste sig at være 360 kg hash.
Ud over den 49-årige blev en 59-årig polsk mand, lastbilchaufføren, og en 41-årig mand anholdt. Alle vil blive krævet fængslet fredag.
Like localeyes.dk på Facebook/ritzau/ Tekst leveret af Nyhedsbureauet Newspaq