Ny anholdelse i den store hashsag, hvor over 80 personer torsdag blev anholdt.
Onsdag den 19. marts 2014 kl. 07.40 foretog Københavns Politis Task Force Pusherstreet anholdelse af en 35-årig mand, der er sigtet for handel med hash.
Anholdelsen foregik uden dramatik i Tinghuset, der er centralt placeret på Christiania ved Pusherstreet. Den 35-årige er blevet varetægtsfængslet frem til den 8. april 2014.
Han vidste angiveligt, at politiet søgte ham, for han havde allerede pakket en taske med tøj og personlige effekter, så han var klar til et ophold bag tremmer, oplyser vicepolitiinspektør Torben Svarrer, leder af Task Force Pusherstreet, Københavns Politi.
Anholdelsen er en fortsættelse af den større aktion, der fandt sted i København og store dele af Sjælland torsdag den 13. marts.
Vi fortsætter efterforskningen, og vi har øje på en række personer, som vi vil opsøge i takt med at sagerne bliver klar, fortæller Torben Svarrer.
Like localeyes.dk på FacebookVed sidste uges anholdelsesaktion blev der fængslet 80 personer, der alle blev varetægtsfængslet. Senere er der foretaget anholdelser af to personer, herunder den 35-årige mand. Der er sket løsladelse af to personer, som var fængslet for vold mod tjenestemand.