En obduktion natten til onsdag har fastslået, at en yngre mand, som tirsdag blev fundet død i Horsens, er blevet dræbt af knivstik. Det oplyser Sydøstjyllands Politi.
– Det er udelukket, at der er tale om selvmord, fortæller efterforskningsleder Carsten Thostrup fra Sydøstjyllands Politi til Ritzau.
Offeret er en 22-årig mand fra Afghanistan, som har bopæl i Horsens. Politiet er ifølge Carsten Thostrup i gang med at undersøge de nærmere detaljer om mandens liv og færden.
Like localeyes.dk på FacebookOnsdag morgen har politiet endnu ikke nogen idé om hvilket motiv, der ligger bag drabet, og man har heller ingen mistænkt i kikkerten.
/ritzau/ Leveret af Nyhedsbureauet Newspaq