Elever anholdt for vold i skolegården


Arkivfoto


Politiet fik tirsdag en anmeldelse om, at tre drenge på 14, 16 og 17 år optrådte truende i skolegården over for de andre unge i ungdomsklubben på Fjordskolen i Nykøbing F.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Ved politiets ankomst var de tre drenge forsvundet fra stedet, men politiet kørte en tur rundt i kvarteret og fandt de tre drenge ved den nærliggende Fakta.

Politiet rettede henvendelse til drengene og de blev alle tre sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen på baggrund af episode i skolegården.

Politiet bad de tre drenge om af oplyse deres identitet, men den 17-årige dreng fra Nørre Alslev ville ikke oplyse sit navn og fødselsdag og blev derfor anholdt med henblik på konstatering af hans identitet.

Den 14-årige og den 16-årige dreng blev afhørt på stedet, mens den 17-årige blev kørt til  politistationen i Nykøbing F, hvor hans identitet blev fastlagt.

Patruljen blev efterfølgende sendt tilbage til ungdomsklubben på Fjordskolen, hvor en 14-årig dreng fra Nørre Alslev var blevet udsat for vold under de tre drenges optræden i skolegården tidligere på eftermiddagen.

Den 14-årige dreng var blevet overfaldet af den 16-årige og 17-årige dreng, som havde slået den 14-årige dreng i hovedet og i brystet.