Tog-kaos på Hovedbanen – først normal drift ved 15-tiden

En signal-fejl sendte torsdag morgen S-togsdriften i knæ, fejlen er nu fundet og togene er i det små begyndt at køre igen.

Like localeyes.dk på Facebook

Som man kan se på disse optagelser fra Hovedbanen holder S-togene stille, men togene er nu begyndt at køre igen.

– S-togene er begyndt at køre lidt igen, efter vi har fået gang i vores nødanlæg. Det er dog med meget store forsinkelser, siger Claus Christiansen, sektionschef i Banedanmark til Ritzau.

Op mod 50.000 mennesker er berørt af trafikforstyrrelserne, oplyser DSB.

Årsagen til miseren er en fejl i Banedanmarks signalsystem. Fejlen er kort før klokken ti blevet lokaliseret.

Rejsende skal dog ikke forvente, at togtrafikken er normaliseret før torsdag eftermiddag ved 15-tiden.