Færdselslov: NUL Hash i blodet koster kassen og rammer de svage


Arkivfoto


Mange af de unge kriminelle fyre, jeg møder i mit arbejde, er dybt afhængige af deres kørekort. Desværre er mange af dem også afhængige af at ryge en joint i ny og ny.

Like localeyes.dk på Facebook
Problemet er, at en af de eneste brancher, der stadig åbner dørene for tidligere straffede er transportbranchen, herunder taxakørsel, skraldemænd, transportkørsel, flyttemænd mv.

Det er brancher, der modsat mange offentlige institutioner lukker de kriminelle ind på arbejdsmarkedet og giver dem en chance for igen at blive en del af samfundet uden at begå ny kriminalitet. Med andre ord sparer det samfundet for en masse penge, der ellers bruges på advokatbistand, afsoninger og efterfølgende tilsyn i kriminalforsorgen. Udover en samfundsmæssig besparelse bliver samfundet et mere trygt sted at færdes, da færre udsættes for indbrud, røveri og overfald. Ikke mindst bliver de unge fyre mindre syge, da de trives, når de er i arbejde – og føler at der er brug for dem.

LÆS OGSÅ: Politiet vil slå hårdt ned på hashkøbere
Mange af dem har en benhård opvækst bag sig – med svigt og misbrug. Det er dem, de andre ikke ville lege med. Det er dem, der skal have et ekstra kærligt skub på vejen for at komme ud af de kriminelle miljøer.

Derfor er det også så fandens ærgerligt, at lige netop de her unge fyre bruger hashen som en form for medicinering mod deres traumatiske opvækst. Mange af dem er ikke misbrugere af hashen – blot brugere. De er altså ikke knokleskæve og sejler rundt på jobbet, men har ofte – aftenen før røget en lille joint for at falde til ro inden sengetid, hvor myldertankerne ofte vender tilbage.

Lidt ligesom når hele middelklassen selvmedicinerer sig med en flaske rødvin om aftenen – og uden problem sætter sig ind i deres stationcar næste morgen og kører deres børn i skole.

Helt ærlig, hvad er forskellen?

Spørger man eksperten siger han, der er ingen forskel. Så hvorfor denne tåbelige lov, der rammer de allersvageste unge mænd i samfundet?

LÆS OGSÅ: Rekord mange knaldet for at køre påvirket af stoffer
Jeg har personligt mødt flere af de ramte, og de sidder faktisk og græder over frakendelsen, da de ved, at det er enden på deres vej ud af kriminalitet – og det er ikke en tom trussel, for mange af dem ryger retur – og kommer derfor aldrig videre.
Jeg tror ikke, at nul tolerancen overfor THC i blodet var et bevidst forsøg på at ramme de her unge mennesker, men som mange andre tåbelige love, er de ikke tænkt igennem, inden de vedtages.

Det kunne fx havde været fornuftigt, at lytte til misbrugseksperterne, der siger, at en smule THC i blodet ikke har indflydelse på kørslen. Og de kunne have undersøgt, hvor mange – og hvem, der rent faktisk ville blive ramt af denne lov. Det gjorde de bare ikke.

Tilbage står en gruppe af de mest udsatte unge mænd og ser ingen andre muligheder end at leve som kriminelle. Der er ingen brancher, der vil ansætte dem med en plettet straffeattest i en tid med meget høj arbejdsløshed – og nu fik de så den sidste plet på det eneste papir, de havde tilbage.

Mange af dem fanges udenfor Christiania, hvor politiet ved, at der er gevinst. Slår de dem op – og ser, at de har en plettet straffeattest, så er der som regel bid, og de slipper ikke. Derfor er de tidligere straffede mere udsatte, end dem med en ren straffeattest.

Afslutningsvist kan man undre sig over, hvor mange der hvert år slås ihjel i trafikken, hvor føreren kun har en lille smule alkohol i blodet – hvorfor er der ikke nu tolerance overfor alkohol, når det nu er bevist, at det er langt farligere, end at have en smule THC i blodet – og at det indtil nu – og på blot et år – har ramt 2000 mennesker, der nu har mistet Deres kørekort – heriblandt – og overvejende de allermest udsatte unge fyre?
LÆS OGSÅ: Juraprofessor: Færdselslov om hash er betænkelig