Bandevagt slipper for otte års fængsel


Østre Landsret har onsdag formiddag frifundet en 25-årig mand, der var tiltalt for drabsforsøg i forbindelse med et skyderi på Nørrebro i april forrige år.

LÆS OGSÅ: To mænd beskudt på Nørrebro

Manden blev ellers straffet med otte års fængsel ved et nævningeting i Københavns Byret sidste sommer.

– Landsretten har gjort det gældende, at han ikke kan dømmes, bare fordi han havde krudtpartikler på sig efter skyderiet, siger den 25-åriges forsvarsadvokat, Michael Juul Eriksen, til Ritzau.

Like localeyes.dk på Facebook

Anklagemyndigheden mente, at den 25-årige fungerede som vagt for banden på Blågårds Plads, og at han sammen med flere andre affyrede mindst seks skud mod en bil ved Folkets Park i Stengade på Nørrebro.

Ingen af de to, der sad i bilen, blev ramt, men selve bilen blev ramt af to skud, før det lykkedes ofrene at slippe væk.

/ritzau/ Tekst leveret af Nyhedsbureauet Newspaq