Politiet skyder mand i låret

Vestegnens Politi har kort efter midnat natten til mandag affyret skud og ramt en mand i benet. Det bekræfter Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) over for Ekstra Bladet.

LÆS OGSÅ: Skyderi i Herlev

Episoden fandt sted på Herlev Ringvej nær Herlev Hovedgade i Herlev.

– En mand er blevet ramt i låret, men han skulle være uden for livsfare, siger Kristian Palmann Jensen fra DUP og tilføjer:

Like localeyes.dk på Facebook

– Vi har endnu ikke detaljerne om, hvad der skete. Men der er ingen indikationer på, at det skulle være i relation til bandekonflikten i København.

DUP blev tilkaldt omkring klokken 2. Når politiet har afgivet skud, er det reglen, at kun DUP må arbejde på gerningsstedet.

/ritzau/ Tekst leveret af Nyhedsbureauet Newspaq