Overfald i S-tog: Snittet i halsen med hobbykniv


Arkivfoto


To mænd blev søndag morgen overfaldet i et S-tog af en mand med en hobbykniv – den ene blev snittet i halsen.

Det skriver ekstrabladet.dk

LÆS OGSÅ: Ung mand stukket ned efter opgør i S-tog
Overfaldet skete på Bagsværd Station søndag morgen, og politiet har anholdt en 21-åirg mand, som tilsyneladende har forklaret overfaldet med, at de to mænd ikke talte pænt til ham.

– Der opstår den her batalje i S-toget, og så trækker gerningsmanden en hobbykniv frem, og snitter ud efter de to andre, og den ene bliver skåret forholdsvis dybt i kinden, og den anden bliver skåret henover halsen, og henover den store kranspulsåre, siger Kim Madsen, vagthavende hos Københavns Vestegns Politi til ekstrabladet.dk.

Det var formentlig ganske få millimeter, der afgjorde om det ene knivoffer havde fået skåret kranspulsåren over. Var det sket ville han sandsynligvis være død, blødende i S-toget.

LÆS OGSÅ: Politiet efterlyser knivstikker fra S-tog
De unge knivmand vil blive fremstillet i grundlovsforhør senere søndag. Politiet betragter sagen som forsøg på drab.