Der er få timer tilbage før giraffen, Marius i Københavns Zoologiske have bliver aflivet. Søndag formiddag afliver Zoo en ung han-giraf. Aflivningen sker som led i det europæiske avlsprogram for giraffer, idet det ikke er muligt at sende den af sted til en anden zoologisk have uden at skabe indavlsproblemer.
Det har skabt en ramaskrig blandt dyrevenner. Blandt dem er flere kendte og rige personer fra Hollywood.
Den danske kendisagent Claus Hjelmbak har forsøgt at kontakte flere Hollywood venner for, at redde den lille giraf, skriver ekstrabladet.dk. Blandt dem kan nævnes Paris Hilton, Cher og Missy Elliots, som alle er meget imod aflivningen af Marius.
Kendisagenten har allerede fundet en milliardær ven som gerne vil købe Maruis og fragte ham over til hendes store have i Beverly Hills.
Claus Hjelmbak går meget op i dyrevelfærd. I november sidste år, arrangerede han en stor velgørenhedsmiddag på Hotel d’Angleterre, hvor Mel B fra Spice Girls var hovedpersonen. Overskuddet gik til Dyreværnet.
Københavns Zoo har ikke tænkt sig at sælge Marius, selvom den alligevel skal aflives. At sælge eksotiske dyr er ikke noget Zoologisk have i København må. Derfor bliver Marius aflivet søndag formiddag og ender foder for løverne, i stedet for, at komme over til en luksustilværelse i Beverly Hills.
På zoo.dk kan man læse et interview med zoos videnskabelige direktør, Bengt Holst om aflivningen:
Zoos videnskabelige direktør, Bengt Holst. “Hvorfor afliver Zoo en ellers sund giraf?”
“Zoos giraffer indgår i et internationalt avlsprogram, der hele tiden sørger for, at der er en sund bestand af giraffer i de europæiske zoologiske haver. Det gøres ved hele tiden at sørge for, at kun ubeslægtede giraffer yngler, så man undgår indavl, og det gøres ved at sortere andre giraffer fra, hvis deres gener allerede er rigt repræsenteret i bestanden. Som led i dette avlssamarbejde er det blevet aftalt, at en af Zoos hangiraffer skal aflives, da den ikke kan udfylde nogen plads i programmet, og heller ikke kan blive i Zoos flok. Det er en situation, vi kender fra mange andre dyregrupper, hvor dyrene heldigvis yngler godt. Og nu er ynglesuccesen hos giraffer også blevet så stor, at det er blevet nødvendigt at aflive denne han.
Vi ser dette som et positivt tegn og en forsikring om, at vi også i fremtiden kan have en sund girafbestand i Europa. Det er jo det samme, man gør med kronhjorte og dådyr i Dyrehaven og med rådyrbestanden i den danske natur. Det vigtige må være, at dyrene har det godt, så længe de lever, uanset om det er kort eller lang tid. Og det er noget, der ligger Zoo meget på sinde.”
“Hvorfor kan Zoo ikke give girafferne p-piller i stedet?”
“I Zoo lader vi dyrene yngle med naturlige intervaller, dvs. med de intervaller, de også ville få unger med i naturen. Det gør vi for at give dyrene mulighed for at udøve så meget naturlig adfærd som overhovedet muligt. Og noget af den adfærd, der virkelig tager plads i dyrenes adfærdsrepertoire, er forældreomsorgen. Det er et 24-timers job i en længere periode, og den adfærd må vi ikke tage fra dem. Derudover kan p-piller og lignende neutraliseringstiltag have en del uønskede sideeffekter på de indre organer, og vi vil dermed påføre dyrene en dårligere velfærd for at undgå at skulle aflive dem.”
“Hvorfor sender Zoo den ikke til en zoologisk have uden for avlsprogrammet eller til andre, der gerne vil have en giraf?”
“Som nævnt ovenfor er det kun zoologiske haver, der underkaster sig de bestemte regelsæt, der gælder for de seriøst arbejdende zoologiske haver, der kan indgå i de internationale avlssamarbejder. For europæiske forhold vil det i praksis sige zoologiske haver, der er medlem af den europæiske sammenslutning af zoologiske haver og akvarier (EAZA), der i dag tæller lidt over 300 medlemmer.
Man ønsker ikke at inddrage institutioner, der f.eks. ikke afskriver sig muligheden for at sælge dyrene, eller som ikke arbejder med dyrene på videnskabeligt grundlag, som EAZA-haverne gør, eller som ikke kan holde dyrene på forsvarlig vis. I de internationale avlssamarbejder foregår samarbejdet under fuld kontrol og helt åbent, og vi kan alle stå ved, hvad der foregår. Det kan vi ikke, hvis vi inddrager andre. Bl.a. kan vi jo ikke forhindre, at dyrene kort tid efter bliver solgt videre til helt uacceptable steder, som man desværre har set mange eksempler på igennem tiden. Det ønsker vi ikke. Derfor samarbejder vi kun med de zoologiske haver, der har samme værdigrundlag som vi selv.”
“Hvorfor kan Zoo ikke i stedet sætte giraffen ud i naturen?”
“At sætte dyr tilbage i naturen er ikke nogen let sag. Der er en masse forudsætninger, der skal være til stede for, at det kan lade sig gøre. Disse forudsætninger er
beskrevet udførligt i IUCN’s Reintroduction Guidelines (IUCN: International Union for Conservation of Nature). Bl.a. skal der selvfølgelig være plads til de pågældende dyr der, hvor man sætter dem ud. Det nytter ikke noget blot at slippe dem fri, hvis der ikke er noget livsgrundlag for dem i området, eller hvis de farer, der oprindelig gjorde dem til en truet art (hvis det er tilfældet), ikke er fjernet.
Derudover skal der være lokal støtte til sådan et projekt, da det jo er lokalbefolkningen, der fremover skal leve med de pågældende dyr osv. I praksis sætter man aldrig dyr ud i naturen, medmindre det indgår som led i et officielt udsætningsprogram, hvor alle betingelser er opfyldt, og hvor der er lagt planer for, hvordan man følger op på udsætningen. Og det er der slet ikke tale om for giraffer. Skulle der endelig engang blive tale om genudsætning af giraffer, så er det heller ikke enhver giraf, der blot kan udsættes. De individer, der skal udsættes, skal være nøje udvalgt for at sikre dem størst mulig chance for at overleve i en natur, der er fyldt med farer og andre udfordringer. Så udsætning i naturen er ikke nogen mulighed.”
“Hvad gør Zoo med den døde giraf?”
“Efter aflivningen obducerer vi giraffen, som vi gør med alle dyr, der dør i Zoo. På den måde får vi indsamlet vigtig viden om giraffer generelt – viden, der kan komme andre giraffer til gavn. I det konkrete eksempel bliver kødet desuden brugt som foder til rovdyrene. I tilfælde, hvor dyrene aflives med en overdosis af bedøvelsesmiddel, kan det ikke lade sig gøre, da rovdyrene så risikerer at få samme dosis. Men da giraffen efter at være bedøvet, bliver aflivet med en boltpistol, som man også bruger, når man afliver heste og køer, så kan rovdyrene roligt spise kødet.”
