Hash-smuglere ompakkede hash i Silkeborg


Arkivfoto


Den 6. januar 2013 blev fem norske narkosmuglere pågrebet under en skudepisode i Ålbæk Havn, som politiets specialstyrker havde under overvågning. En af mændene blev dræbt under skyderiet på havnen.

LÆS OGSÅ: Politiet dræber narkosmugler i Nordjylland

Nu hvor sagen er kommet for retten viser det sig, at hashsmuglerne har haft tætte forbindelser til Silkeborg i dagene op til anholdelsen. En 29-årig tiltalt har nemlig forklaret, at han bragte 80 kg. hash fra Silkeborg til Frederikshavn, hvor de skulle indgå i en større sending på i alt 260 kilo hash.

LÆS OGSÅ: Hashsmuglerne knyttes til stort norsk røveri

Manden erkendte i retten, at han havde købt 6-7 sportstasker hos Sportigan i Silkebor, hvilket ekspedienter fra Sportigan kunne bekræfte, ligewsom overvågningsbilleder fra forretningen viste, at manden købte sportstaskerne. Det er politiets teori, at de 80 kilo hash blev pakket om i sportstaskerne til den videre færd mod Frederikshavn.

LÆS OGSÅ: Et år efter ildkamp ved Ålbæk havn: Nu starter retssagen

Den 29-årige, der ikke var tilstede på havnen i Ålbæk under skyderiet, blev anholdt få dage efter de øvrige tiltalte på baggrund af overvågningsbillederne.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Det er ikke kommet til politiets kendskab hvordan de 80 kilo hash er kommet til Silkeborg, men udskrifter af mobilitelefoniforbruget tyder på, at der har været en hel del kommunikation fra Silkeborg, hvor man mener, at den 29-årige også har overnattet. Endvidere er det teorien, at hovedgerningsmanden til hash-smuglingen har mødt den 29-årige i Silkeborg, hvorefter man er kørt i kortege sammen til Frederikshavn.

Den 29-årige fik i alt 80.000 kroner for sin andel i smugleriet.

Det forventes, at der falder dom i sagen i februar 2014.