9-årig på vej til skole – slået i ansigtet af voksen mand


Arkivfoto


Torsdag morgen blev en ni-årig dreng udsat for vold på Hold-an Vej i Ballerup.

Like localeyes.dk på Facebook

Han var på vej til skole, da en mand kom løbende bagfra og umotiveret slog den ni-årige i ansigtet og råbte efter ham. Manden løb derefter væk fra stedet.

Manden beskrives som:
A: Dansk mand, 20-21 år, ca. 170 cm høj og almindelig af bygning. Han havde mellemlangt brunt hår, blå øjne og skæg på hagen. Han var iført en blå bluse, røde joggingbukser, brune og røde sko og en sort kasket med bogstaverne ”ROR”.

Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen. Henvendelse i dagtimer på hverdage til politikommissær Michael Liebst Sørensen på telefon 72 58 73 55, Lokalpolitiet, eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.