25-årig sigtet for blufærdighedskrænkelse – spillede den af i sin bil


Arkivfoto


Torsdag eftermiddag blev politiet kaldt til Tycho Brahes Vej i Haslev, hvor en kvinde kort forinden havde været udsat for blufærdighedskrænkelse.

LÆS OGSÅ: Blotter bad om hjælp til “arbejdet”

Kvinden, der er 39 år og fra Haslev, var i sin bil på vej ud fra en p-plads, da en mand i anden bil på p-pladsen vinkede hende hen til bilen. Da hun kørte op på siden af den anden bil, så hun, at manden sad og onanerede, og hun kørte derfor hurtigt fra stedet.

LÆS OGSÅ: Kvinde tæver blotter med en snapseflaske

Politiet anholdt lidt senere en 25-årig mand og sigtede ham for blufærdighedskrænkelsen. Den 25-årige kom kørende i bil til sin bopæl i lokalområdet, og det viste sig, at han virkede påvirket af stoffer. Betjentene fandt da også 0,74 gram kokain på ham. Derfor blev den 25-årige sigtet for kørsel i påvirket tilstand og for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

LÆS OGSÅ: Blotter anholdt: Ung kvinde fotograferede ham

Den 25-årige blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev sigtet for yderligere to tilfælde af blufærdighedskrænkelse – dels en episode, der fandt sted den 30. december i Kongsted, dels i et solcenter i Haslev den 7. januar.

Like localeyes.dk på Facebook