Støvsugertyve fanget ved Kalundborg


Arkivfoto


To støvsugertyve blev natten til tirsdag fanget af politiet ved Kalundborg.

Like localeyes.dk på Facebook

En patrulje standsede en bil kørende ad Sæbyvej i nordlig retning i Sæby-området for rutinemæssig kontrol af fører og køretøjet.

LÆS OGSÅ: 86-årig smed tricktyv på porten

Politiet bemærkede i bilen to nye støvsugere, som både føreren og en passager ikke kunne redegøre nærmere for. Derfor anholdt politiet en 31-årig mand fra Brønshøj og en 34-årig mand fra Vanløse som mistænkte for at have forøvet et indbrud og herunder stjålet de to støvsugere.

LÆS OGSÅ: Afghanske cykeltyve kørte på motorvejen

Sydsjællands og Lolland-Falsters politi oplyste til Midt- og Vestsjællands politi, at de ca. 30 minutter tidligere havde fået anmeldelse om et indbrud i et firma i Slagelse, der netop forhandlede støvsugere af samme mærke, som de to anholdte medbragte i bilen.

Når personale i støvsugerfirmaet har fået opgjort, om der bl.a. blev stjålet de to støvsugere ved indbruddet, vil de to anholdte blive overdraget til Sydsjællands og Lolland-Falsters politi med henblik på sigtelse og afhøring i sagen.