86-årig smed tricktyv på porten


Arkivfoto


HELSINGØR: En pågående tricktyv måtte se sig slået af en konsekvent 86-årig dame. To gange blev tyven smidt ud.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

En 86-årige kvinde lod sig ikke narre så nemt, som en ung kvindelig tricktyv formentlig havde forestillet sig.

Tricktyven blev strittet ud af den gamle dame ikke mindre end to gange – og uden at få stjålet noget som helst fra damen.

Den 86-årig kvinde bor i en lejlighed på Sct. Anna Gade, her blev hun mandag eftermiddag mellem kl. 14.45 og 15.00 opsøgt af en nydelig ung kvinde.

Den udspekulerede tricktyv havde i første omgang held med at komme ind hos den 86-årige dame, hvor hun påstod at skulle aflevere nogle varer i form af en kurv med bla. chokolade og frugt.

Heldigvis var den 86-årige dame ikke tabt bag en vogn, hun havde nemlig ikke bestilt noget som helst og fik smidt den tyvagtige kvinde ud af lejligheden.

Den unge kvindelige tricktyv var dog fræk nok til at forsøge sig en gang til, denne gang noget mere groft end første gang.

Tricktyven bankede på døren igen, og da den 86-årige dame åbnede døren satte den kvindelige tricktyv foden i døren, og forsøgte ihærdigt at komme indenfor igen.

Tricktyven, iøvrigt beskrevet som en roma-lignende kvinde på ca. 20 år, påstod at hendes mobiltelefon nu lå i den 86-årige dames lejlighed.

Det hjalp dog intet, den snusfornuftige 86-årige dame fik verfet tyven væk, og smækket døren til lejligheden.

Tricktyven beskrives som; A; Kvinde, ca. 20 år gammel, roma af udseende, pæn og med langt kraftigt brunt hår.

Oplysninger kan gives til politiet på 114.