Brand på rideskole – vakse elever flytter seks heste


En kraftig brand ramte søndag et halmfyr hos Suså Rideklub på Sjælland, men vakse rideelever flyttede hurtigt seks heste væk fra strålevarme og kraftige flammer.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Rideskolen blev ramt af en kraftig brand i et halmfyr søndag ved 16-tiden, og brandvæsenet blev tilkaldt til rideskolen. Flere vakse elever på rideskolen flyttede seks heste fra den nærliggende stald.

Det tog omkring to timer for brandfolkene at få bugt med branden. Slukningsarbejdet blev vanskeliggjort af, at ilden brændte under taget fem meter over jorden.

Ingen kom til skade ved branden.