Smed granat ind til sovende familie

En familie i det centrale Malmø fik natten til søndag smidt en granat ind af stuevinduet. I lejligheden sov en mand og en dame med deres tre børn.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Det var et mirakel at ingen personer blev dræbt. Manden hørte ruden blive knust og så noget blive smidt ind af vinduet. Han lukkede døren ind til den sovende familie inden granaten eksploderede. Det reddede nok familien.

Eksplosionen blæste flere ruder ud i lejligheden. Familien har udtalt til politiet, at de ikke har nogle fjender og mener, at gerningsmændene har taget fejl af lejlighederne.

Politiet arbejder fortsat med at sikre spor i lejligheden. Der er ingen anholdte endnu.