Det oplyser sagens anklager, Louise Pedersen, til Ritzau.
– Han straffes med fængsel i syv år, siger hun.
Kamal Hasan Ali er dømt for at have skudt en 23-årig mand én gang gennem brystet.
Drabsforsøget skete på Gadelandet i Husum om aftenen 18. marts sidste år.
Skudofferet var efterfølgende selv i stand til at transportere sig til Rigshospitalet, hvor han blev opereret.
I retten har Kamal Hasan Ali fortalt, at han er medlem af banden Brothas, og at han tidligere har haft en uoverensstemmelse med offeret.
Under efterforskningen blev politiet dog overbevist om, at drabsforsøget ikke skete som led i et bandeopgør.
Offeret har forklaret, at han i bil ankom til gerningsstedet, hvor flere maskerede personer befandt sig – heriblandt den 21-årige, som han udpegede som gerningsmanden.
I dommen er en reststraf på 155 dage, som den 21-årige mangler at afsone i forbindelse med en røveri- og voldsdom, oplyser anklageren.
Kamal Hasan Ali har erkendt, at han befandt sig på Gadelandet på gerningstidspunktet. Men han hævder, at han var inde i en forretning, da der blev skudt.
Han er i øvrigt dømt for overtrædelse af våbenloven og for at flygte fra politiet umiddelbart efter sin anholdelse på Københavns Hovedbanegård 11 dage efter skyderiet.
Dommen blev anket til landsretten på stedet.
/ritzau/ Tekst leveret af Nyhedsbureauet Newspaq