Ældre ægtepar dræbt af lastbil – de kørte langsomt på motorvejen

Ofrene i den voldsomme dødsulykke på motorvejen mellem Sorø og Slagelse tirsdag aften var et ældre ægtepar fra Slagelse.

Det ældre ægtepar kørte meget langsomt eller holdt måske helt stille, da deres bil blev ramt med voldsom kraft af en lastbil.

LÆS OGSÅ: To personer dræbt i lastbilulykke på motorvej
– Han påkører dem med forholdsvis høj hastighed. Men formentligt med lovlig hastighed for en lastbil. Bilinspektører skal finde ud af, hvad hans reelle hastighed har været, fortæller politiets vagtchef tidligt onsdag morgen til ritzau.

LÆS OGSÅ: Motorvej genåbnet efter dødsulykke
Der gik ild i bilen efter sammenstødet og ægteparret mistede begge livet i den brændende bil. Flere andre bilister fik mindre skader ved ulykken, da ægteparrets bil blev skubbet op i deres køretøjer. Lastbilchaufføren slap fra hændelsen uden store fysiske skader.

Like localeyes.dk på Facebook