– Alle passagerer er kommet ud af bussen, og der er ingen tilskadekomne, fortæller vagtchef Bent Hedeager Nielsen.
Bussen holder i nødsporet i sydgående retning ved afkørslen mod Bramdrupdam, og brandvæsnet er sendt til stedet for at slukke branden.
– Branden er startet som en motorbrand bagest i bussen, fortæller Bent Hedeager Nielsen.
I forbindelse med slukningsarbejdet og på grund af de mange passagerer, som befinder sig på motorvejen har politiet valgt at lukke for trafikken i sydgående retning.
– Vi kan endnu ikke sige noget om, hvor længe vejen vil være lukket, siger Bent Hedeager Nielsen.
/ritzau/
Leveret af Nyhedsbureauet Newspaq