Mandag sendte politiet en talstærk styrke til Rigshospitalet, ifølge vores oplysninger efter fund af slagvåben hos bandemedlemmer.
Politiet er talstærkt tilstede ved Rigshospitalet, hvor tre rockere stadig er indlagt efter det voldsomme opgør foran parken søndag.
– Vi er til stede for at vise, at vi er der. Og de skal opføre sig ordentligt, forklarede Steffen Th. Steffensen fra afdelingen for Organiseret Kriminalitet tidligere på dagen over for Ekstra Bladet.
Flere betjente er massivt bevæbnet med maskinpistoler og er blandt andet i gang med at fortage ransagninger af biler. Ifølge vores oplysninger sker det efter fund af slagvåben på hospitalet.