Vesterbro Nyt var tirsdag med da historiens mest populære farce blev præsenteret i Glassalen i Tivoli, ’Den Grønne Elevator’.
Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre’Den Grønne Elevator’ er en klassiker i dansk morskabsteater gennem snart 100 år. Nu er teaterhistoriens største og mest fornøjelige farce og teaterbrandert tilbage med Bodil Jørgensen, Tommy Kenter og en række af tidens aktuelle navne i Lisbet Dahls instruktion, når der er premiere på den kendte klassiker den 20. februar 2014 i Glassalen.
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigtDen amerikanske farce af Avery Hopwood, ’Den Grønne Elevator’, havde urpremiere tilbage i 1915 og dansk premiere på Det Ny Teater i 1920. Stykket er med tiden blevet ét af de mest populære inden for sin genre, og har været opført et utal af gange med nogle af de største skuespillere og komikere.
Gennem tiderne har danske skuespillere som Helge Kjærulff-Schmidt, Karen Marie Løwert, Kjeld Petersen, Lily Broberg, Jørgen Ryg og Kirsten Walther spillet med i den populære farce. Sidste gang stykket blev opført herhjemme var tilbage i 1996 på Privat Teatret, hvor Lisbet Dahl og Claus Ryskjær spillede hovedrollerne – noget de i øvrigt også gjorde tilbage i 1986 på ABC Teatret.
Nu er Lisbet Dahl tilbage i elevatoren. Denne gang som instruktør for et nyt stjernehold bestående af Bodil Jørgensen og Tommy Kenter i hovedrollerne sammen med Ann Elenora Jørgensen, Peter Gantzler, Alexandre Willaume, Mathilde Norholt og Max Hansen.
Gedigen teaterbrandert – der snart har varet 100 år
Skarpe replikker, skøre forviklinger og en gedigen brandert er hovedingredienserne i ’Den Grønne Elevator’. I Lisbet Dahls version er handlingen rykket frem til 60’ernes New York. Cool storbyliv, stærke cocktails og ualmindeligt mange forviklinger står i kø.
Billy (Tommy Kenter) og Blanny (Bodil Jørgensen) beslutter sig for at udsætte deres respektive ægtefæller for lidt af en gimmick, og lader ægtefællerne tro, at de har haft en affære. Men for at planen skal lykkes, må de ty til barvognens mange flasker. Da ingen af dem har for vane at drikke, bliver der mixet en række potente cocktails, heriblandt én de døber ”Grøn Elevator”.