18-årig mand fra Køge forsvundet – efterlyst af politiet


En 18-årig mand, Rasmus Steen Hansen har været forsvundet siden natten til søndag, hvor han var i byen i Køge.

Politiet oplyser, at han klokken 02:25 forlod diskotek ‘Depotet’ på Tolbodvej 5 i Køge. Fem minutter senere forsvandt signalet fra hans mobiltelefon, og den har ikke siden været registreret på mobilnettet siden. Politiet frygter, at der kan være sket en ulykke.

Rasmus beskrives som: mand, 18 år, ca. 188 cm høj, almindelig af bygning, brunligt kort hår, blå øjne, briller, iført grå striktrøje med hætte, jeans og sorte Adidassko. Han medbragte en mobiltelefon.

Rasmus havde været på værtshuset ”Old Irish Pub”, Havnen 31, 4600 Køge, lørdag aften og forlod stedet søndag kl. 0107. Kort efter – kl. 0113 – ankom han til diskoteket ”Depotet”, Toldbodvej 5, Køge, som han forlod søndag kl. 0225, hovrefter hans mobilsignal forsvandt fem minutter senere.

Et vidne mener at have haft kontakt med den efterlyste på Strandvejen i Køge, ud for Vallø Camping søndag morgen i tidsrummet kl. 0400-0430, hvor han spurgte om vej til Køge S-station.

Politiet har iværksat eftersøgning med dykkere og skibe i havnen, ligesom hundepatruljer afsøger landområderne i og ved havnen efter spor fra den forsvundne. Der er indtil nu ikke fundet spor eller tabte/efterladte effekter, der kan give politiet oplysninger om, hvad der kan være sket med ham.

Politiet anmoder derfor offentligheden om hjælp til at finde Rasmus S. Hansen og kontakte Midt- og Vestsjællands politi, tlf. 4635 1448 eller tlf. 114, såfremt man har oplysninger i sagen.