Bil ramte kvinde som gik på mørk vej

En kvinde blev alvorligt kvæstet, da hun natten til søndag blev påkørt af en personbil midt på Ullerup Skovvej i udkanten af Hundested. Hun kom gående på den meget mørke vej, og bilisten havde ikke en chance for at se kvinden, fortæller personer på ulykkesstedet til localeyes.dk.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

– Vi går ud fra, at hun er blevet ramt frontalt af bilen og kastet op over køretøjet, siger vagtchef Søren Bjørnestad til BNB.

###
Kvinden befandt sig i følge oplysninger på ulykkesstedet midt på vejbanen, da ulykken skete. En sko som formentlig tilhører kvinden lå på vejbanen små 150 meter fra uheldsstedet. Der er ikke noget som tyder på at bilisten har kørt for stærkt.

Bilisten var stærk chokeret efter ulykken og blev hjulpet hjem til bopælen af redningspersonalet på stedet. Kvinden er blevet kørt til Rigshospitalets traume afdeling til behandling. Hun har fået mange kvæstelser men meldes uden for livsfare.

###
###